HOME -> SIKKERHED -> sikart-03 Onsdag, 13. December 2017

HOME
FORUM
OPEN DIRECTORY
BOOKMARK
Offentliggjort 2003 - Opdateret n/a

Virus, hoax, orme og trojanske heste

Artiklen beskriver konkret hvad en virus, orm eller hoax er.

Indhold


TopVirus
En virus er et lille program som kan skade din computer. Den har som regel gode evner til at sprede sig via bl.a. e-mail.
En virus modtages ofte i forbindelse med e-mails som en vedhæftet fil. På samme måde forsøger virusen også at sprede sig. Den kan f.eks. sende sig selv videre til alle adresser som er indehold i dit adressekartotek.
Begrebet virus er ofte et fælles betegnelse for emner som hoax, orme og lignende. I det efterfølgende har jeg med mine ord forsøgt at beskrive de enkelte vira.

 

TopHoax
En hoax er hverken en virus eller en trojansk hest. En hoax er derimod en falsk virusadvarsel typisk distribueret via e-mail. En hoax har det samme formål som et kædebrev. Er som regel ikke destruktiv. Det destruktive ved en hoax er som regel personen bag keyboardet, der udfører en handling på grund af den modtagne hoax.

En hoax indeholder ofte falske oplysninger om at en ny virus har set dagens lys. En virus som vil ødelægge alt lige fra bundkort til skærm. En hoax indeholder ofte en fortælling om at denne meddelelse kommer direkte fra et eller andet stort firma som f.eks. Microsoft eller IBM, men der er aldrig en direkte reference på en person i det pågældende firma.

Utallige modtagne hoax'er kan være årsag til at man overser en ægte virus.

 

TopOrme
Orme er modsat egentlige vira et selvstændigt program. Det kræver derfor ikke et andet program for at køre. Orme er som oftest såkaldt eksekverbare filer herunder også Active X komponenter, Java applet og VBS-scripts. Eksekverbare filer er dem der slutter med ".exe".

Ormens egentlige formål er i grundtræk at sprede sig selv i størst mulig omfang, og med e-mailens indtog som fortrukken kommunikationsmiddel, er dette blevet betydeligt enklere. Ormen nøjes dog ikke med at distribuere sig selv, den forvolder ofte stor skade på såvel mailserver som på klienterne.

Hvem husker ikke orme som "Mellisa" og "LOVEbuggen" som spredte sig selv via e-mail, men også ormen "Pretty Park" var meget udbredt. Og for ikke alt for længe siden var der "slammer", der gnavede gevaldigt i MS-SQL databaser.

Ormene bliver ligeledes mere og mere destruktive. Ormen "W97M Resume A" har således den egenskab, at den sletter Windows og systembiblioteket. "W97M Resume A" er af typen makrovirus, hvilket vil sige, at den er indeholdt i et word dokument som slutter på endelsen ".doc".

 

TopTrojanske heste
En trojansk hest er, som IT-begreb, ikke en egentlig virus. Den har meget til fælles med den oprindelige trojanske hest fra den græske mytologi, idet en trojansk hest i IT-verdenen skaber en "bagdør" i det operativsystem, hvor den bliver installeret og virker på samme måde som et fjernstyringsprogram. Den er tænkt til at skabe uautoriseret adgang til en computer. Mest kendt er nok Back Orifice som - antageligt - første gang blev demonstreret på et hackertræf i august 1998. Back Orifice er "opfundet" af en gruppe som kalder sig "Cult of the dead Cow" (cDc). Back Orifice blev hurtigt populært og allerede indenfor den første uge efter lanceringen havde 35.000 brugere downloadet Back Orifice fra cDc's hjemmeside.

Af andre kendte trojanske heste kan nævnes: Netbus, Deap Throath, Netspy og Icq Tojan, men listen af trojanske heste er lang.

Udbredelsen af de trojanske heste hænger formentlig sammen med, at de er uhyre enkle at downloade og bruge. Hvor man i 80'erne skulle have omfattende teknisk indsigt i computere og deres styresystemer for at udføre hacking, har de trojanske heste gjort, at hacking er blevet noget, de fleste kan finde ud af. De trojanske heste har typisk en grafisk brugerflade med logiske "dropdown" menu'er.

En trojansk hest kan ligesom en orm være et selvstændigt program, men er det ikke nødvendigvis. Det er også muligt at inkludere en trojansk hest i et andet program.

 

TopMest udsatte platforme
Windows og Macintosh platforme er mest udsat for virusangreb, da de fleste anvender disse styresystemer på deres computere. Og et eventuel virus angreb vil her gøre mest skade.

 

Copyright © 2002 - 2017
NETeXplorer.dk · All rights reserved Top