HOME -> CSS_TUTORIAL -> css-01 Tirsdag, 22. august 2017

HOME
FORUM
OPEN DIRECTORY
BOOKMARK
Offentliggjort 2002 - Opdateret n/a

CSS lektion 01

En meget kort intro til css

Forudsætning!

For at lære CSS er det en nødvendighed med grundlæggende kendskab til HTML. Hvis du ikke i forvejen kender noget til HTML, kan du passende starte med vores lektioner omkring HTML.
HTML lektionerne vil give dig en grundlæggende viden for at kunne fortsætte med CSS.

Lektionerne

Jeg har bestræbt mig efter at lave eksempler som er komplet illustreret med alt nødvendig kode. På den måde får du et godt intryk af opbygningen af HTML dokumentet med det dertil hørende stylesheet. Samtidig får du også mulighed for at copy/paste de enkelte eksempler over i din egen texteditor. Du kan så gemme dem lokalt for at afprøve disse.
I de efterfølgende lektioner vil de væsentligste emner blive berørt i forbindelse med css level 1 og level 2.

Hvad er CSS?

Via CSS kan web-udvikleren få kontrol over, hvordan siderne skal vises i en browser. Specifikationerne til CSS blev udviklet af W3C, et www-consortium. Med CSS opretter man såkaldte stylesheets (typografi ark), der f.eks. beskriver skrifttyper, farve, størrelse m.m. Et stylesheet bliver når det er færdig tilknyttet de enkelte web-sider.

Kort sagt:

  • CSS står for Cascading Style Sheets.
  • Style Sheets kan placeres intern i et HTML dokument.
  • Style Sheets kan placeres i et eksternt CSS dokument.
  • Via Style kan man definere elementerne i et HTML dokument (gælder for HTML version 4.0 og fremefter).
  • CSS er et layout sprog.
Let at lave ændringer!

Det vigtigste af alt: Cascading Style Sheets kan nærmest gøre dit arbejde med udformning af hjemmesider til en leg. Prøv at forestille dig, at du skal ændre baggrunds farven på et utal af sider. Med CSS kan du nøjes med at ændre det et sted, hvorefter det har en global virkning. Det kommer nærmest "væltende" over dine sider (cascading).

Hvad skal der bruges?

Formentlig har du allerede det som skal bruges. Har du installeret Windows på din pc, kan du passende anvende Notepad (Notesblok). Notepad er en passende simpel texteditor til udarbejdelse af CSS eller HTML.
Har du et andet styresystem som f.eks. Unix eller Linux, kan du anvende ee (easy editor) eller pico.
Vil du vide mere om VALG AF TEXTEDITOR, kan du læse vores artikel.

Hvilke browsere understøtter CSS?

Både Netscape fra version 4.0 og Internet Explorer fra version 4.0 understøtter Cascading Style Sheets.

Dette var en kort introduktion til CSS. Det næste bliver nu at lære selve syntaxen. Så derfor ... videre til næste lektion ;-)

SYNTAXEN I CSS >>

 

Copyright © 2002 - 2017
NETeXplorer.dk · All rights reserved Top