HOME -> COMPUTER -> pc-01-bios Onsdag, 13. December 2017

HOME
FORUM
OPEN DIRECTORY
BOOKMARK
Offentliggjort 2003 - Opdateret n/a

BIOS

Artiklen gennemgår bios, og giver et indtryk af hvad bios kan gøre, alt afhængig af type.

Indhold:
  • BIOS generelt.
  • Hvad BIOS gør.
  • Boot sekvens.
  • Opgradering.

BIOS generelt.
BIOS (basic input/output system) er en chip som er i alle computere. BIOS sørger for, at alle andre enheder som chips, harddisk, porte og CPU funktionerer sammen. BIOS er flash memory, dvs. hukommelse som kan holde på data uden at der tilføjes strøm. Samtidig kan flash memory overskrives, slettes eller opgraderes via software. Andre systemer som f.eks. anvender flash memory er PCMCIA kort til bærbare computere. BIOS chipen er en såkaldt EEPROM (Electrically Erasable Programmable Read Only Memory), som i sig selv siger alt!


Hvad BIOS gør.
BIOS har en del forskellige roller under opstart af en pc, men den vigtigste af dem alle er at loade styresystemet. Når computeren tændes, og mikroprocessoren (CPU) forsøger at udføre den første instruktion, er det nødvendig at mikroprocessoren få denne instruks fra et eller andet sted. Da styresystemet er placeret på harddisken, og endnu ikke er hentet ind, kan instruksen selvfølgelig ikke komme derfra. Mikroprocessoren kan derfor ikke tilgå disse instrukser, uden at den får fortalt hvordan. Her kommer BIOS ind i spillet, den ligger nemlig inde med de nødvendige instrukser.

Endvidere sørger BIOS bl.a. for:

POST (Power On Self Test) der kontrollerer alle hardware komponenter i pc'en, for at være sikker på at disse fungerer korrekt.

BIOS'en aktiverer andre BIOS chips som bl.a. er placeret på grafikkort og SCSI.

BIOS'en udfører "low-level routines", som styresystemet anvender som grænseflade (kontaktflade) til forskellige hardware enheder som keyboard, skærm, mus, serielle og parallelle porte (I/O enheder). Herfra også navnet BIOS.

BIOS håndterer endvidere diverse informationer om harddisk (sektorer, cylindre mm.).


Boot sekvens
Når PC'en tændes udfører BIOS normalt følgende sekvens, denne kan variere alt afhængig af producent, men har som regel følgende grundlæggende mønster.

1) Strømmen tilsluttes.
Når man tænder for sin PC, vil der blive genereret et "reset" signal til processoren. Dette gør at processoren, som ikke indeholder instrukser på nuværende tidspunkt, automatisk udfører første indkodet instruks, som peger på systemets BIOS ROM, for dermed at starte systemets BIOS boot program. Den af producenten indkodede location er normalt FFFF0h.

2) Kontrol af CMOS.
Det første som BIOS gør, er at kontrollere CMOS, som er en chip på 64Kb RAM, der indeholder informationer om systemet der startes. Disse informationer kan ændre sig, hvis systemet liver ændret. CMOS indeholder oplysninger som kan ændres og tilpasses af brugeren. BIOS anvender disse informationer til at supplere egne oplysninger, der som default er i BIOS.

3) Henter "interrupt handlers" og "enheds drivere".
"Interrupt handlers" er små stykker software, som agerer som fortolker/oversætter mellem hardware enhederne og styresystemet. Når man f.eks. trykker på en tast på sit keyboard, vil signalet blive sendt til keyboardets "interrupt handler", som fortæller CPU hvad det er, og dernæst videregiver dette til styresystemet.
"Enheds drivere" er ligeledes små stykker software, der identificerer basis hardware som keyboard, skærm, harddisk eller mus.
BIOS sender konstant informationer til og fra hardware, hvilket tager tid. For at få signalerne hurtigere behandlet, kopieres BIOS indhold til selve RAM'en, dette kaldes for "shadowing".

4) Udfører POST (Power On Self Test).
BIOS kontrollerer om der er en koldstart eller om computeren genstartes (reboot), ved at kontrollere en bestemt adresse i memory (0000:0472). Værdien 1234H indikerer en genstart (reboot), alt andet regnes for koldstart.
Er det en koldstart, vil BIOS kontrollere RAM'en ved at udføre en skrive/læse test af enhver memory adresse. Den kontrollerer porte (PS/2 eller USB) for mus og keyboard. Den ser efter PCI bus, og hvis der er en, vil den kontrollere de enkelte PCI kort. Hvis BIOS finder fejl, vil disse blive meddelt via beep lyde, eller en meddelelse vil blive skrevet på skærmen. Fejl på dette tidspunkt er som regel altid hardwarefejl.

5) Start af grafikkort.
BIOS læser ROM på grafikkort. Indeholder kortet en egen BIOS, aktiveres denne. Er der ingen BIOS på selve grafikkortet, anvendes en standard driver.

6) Aktivering af andre BIOS.
BIOS ser endvidere efter andre enheders ROM, for at se om nogle af dem indeholder en BIOS. Hvis andre enheder findes, som indeholder egen BIOS, aktiveres disse ligeledes.

7) Viser system opsætning.
Herefter vises systemets opsætning på skærmen. Det drejer sig om informationer som:

Processor type.
Diskette drev og harddisk type og version.
BIOS version.
RAM der tælles op.
m.m.

Hvis der indlæses specielle drivere til f.eks. SCSI, vil de ligeledes blive vist på skærmen.

8) Lokaliserer den bootbare enhed.
BIOS ser efter i CMOS, hvordan boot (bootstrap) rækkefølgen er. Normalt forsøges først på A drev, er der ingen boot disk her, forsøges på C drev. Hvis BIOS ikke kan finde bootsektorerne, vil systemet stoppe, og en fejlmelding vil fremkomme.
Det samme gør sig gældende når man forsøger at boote på en disk som ikke er beregnet til at boote på. Eller man glemmer en diskette i drevet. Den typiske fejlmelding er: "Non-System disk or disk error. Replace and strike any key when ready".

9) Udfører boot sekvensen.
Når BIOS lokaliserer bootsektoren (Master Boot Record, som er cylinder 0, head 0, sector 1) på harddisken, begynder den at loade selve styresystemet.

10) Styresystemet overtager efter BIOS den videre forløb af bootningen, udfra de informationer som er placeret i boot sektoren.


Opgradering
Da de flest BIOS i dag lagrer informationer i flash ROM på bundkortet, er der mulighed for at opgradere disse. Man kan som regel hente nyt software til sin BIOS hos producenten via Internet.

 

Copyright © 2002 - 2017
NETeXplorer.dk · All rights reserved Top